Igennem hele sin børnehavetid er min datter jævnligt kommet op at skændes med sine veninder og har med en 4-årigs sans for drama erklæret, at hun ALDRIG vil lege med dem igen. Hvorefter hun har leget glad og upåvirket videre med dem dagen efter.
Sådan var jeg også selv som barn. Men jeg kan huske, præcis hvornår den selvfølgelighed forsvandt. Det var første gang, jeg havde et skænderi med min bedste veninde, som var så alvorligt, at det ikke bare var glemt næste morgen. Tværtimod sad vi i dagevis i hver sin ende af klassen og tilkastede hinanden onde blikke, mens vi prøvede at skjule, hvor kede af det vi var.
Det var forfærdeligt, og i modsætning til de daglige småskænderier med min storesøster, som var glemt inden aftensmaden, så fik skænderiet med min veninde mig til at tænke over, om jeg egentlig var en god veninde selv.
Det kunne jeg ikke få svar på – når det kommer til venskaber, findes der ingen manual. Desværre kunne jeg heller ikke finde nogen, der kunne få min veninde til at sige undskyld, så vi kunne blive gode venner igen (for det var naturligvis 100 % hendes skyld, at vi var uvenner. Ikke?)
Der kommer et tidspunkt, hvor man er blevet så stor, at der pludselig er ting, som de voksne ikke kan fikse for en. Hverken forældre eller lærere kan tvinge nogen til at være ens ven, hvis de ikke har lyst. Men venskaber er stadig noget af det vigtigste i de år af ens liv.
Derfor bliver det så vigtigt at spejle sig i andre og deres venskaber. I den alder virker mange børn, især piger, helt umættelige i deres lyst til at læse bøger om veninder og venindeproblemer. Det gjaldt også mig. Fra at have læst læssevis af bøger om drager og troldmænd eller hvad som helst med en hest på forsiden var jeg selv pludselig interesseret i ALT, hvad der handlede om venskaber, veninder og hverdagsdrama.
Nu har jeg forsøgt at skrive de bøger om venskaber, som jeg gerne selv ville have læst dengang. Bøger, som har et spændende plot, som tager emnet alvorligt (fordi det ER alvorligt), og som har nogle seje, sjove og stærke piger - der absolut ikke er perfekte - i hovedrollerne. Og som ikke snyder med alt for rosenrøde slutninger, for sandheden er, at ikke alle venskaber overlever. Og somme tider er det faktisk helt okay, for tween-årene er nemlig også en alder, hvor man ændrer sig meget og derfor kan opleve at vokse fra hinanden.
Faktisk begyndte min egen bedste veninde at spille håndbold, da vi var på den alder, og jeg startede til ridning. Det betød enden på vores venskab, som ellers havde strakt sig siden før skoletiden. Men heldigvis ikke for altid! Henimod slutningen af gymnasietiden blev vi nemlig veninder igen, og det er vi stadig.
Serien Pigeliv handler om venskab, hemmeligheder, forelskelse, løgne – og om at opdage, at selv om man er gammel nok til at ændre på sit liv, så går tingene ikke altid, som man havde forestillet sig …
