Skriveværkstedet
Har du en idé, der bliver ved med at rumstere og knopskyde, men aldrig bliver skrevet færdig? En halv roman på computeren – eller bare en skriveglæde, der længes efter struktur og støtte?
Så er du blandt venner! Vi har alle sammen prøvet det.
Og jeg har hjulpet rigtig mange forfattere med at komme fra det idé, halvfærdigt manus, eller færdigt manus med ærgerlige afslag I bagagen til det sted, de drømte om.
Kurserne er for dig, der:
- har en roman i maven (eller på computeren)
- gerne vil i gang, i gang igen – eller bare vil have hjælp til at komme videre
- har brug for konkret viden, brugbare værktøjer og en erfaren guide
Jeg hedder Sara Ejersbo. Jeg har skrevet over 60 bøger, som er udgivet på nogle af Danmarks bedste forlag, arbejdet som redaktør på flere store forlag (Gyldendal, Carlsen og Turbine) og hjulpet både debutanter og etablerede forfattere med at få deres tekster klar til udgivelse – heriblandt masser af prisvindere og bestsellere.
Selvom jeg i dag lever af at skrive mine egne bøger, kan jeg mærke, at jeg savner at hjælpe andre forfattere. Derfor har jeg skabt en række online skrivekurser, hvor du kan trække på min erfaring – og hvor jeg glæder mig til at dele det, jeg ved, om idéudvikling, struktur, fortællestemmer og den helt særlige kunst at komme i mål med et projekt.
Du kan tage kurserne i dit eget tempo – og på nogle af dem vil du også kunne tilkøbe personlig feedback fra mig på dine tekster. Afhængig af, hvad der er mest behov for, vil jeg løbende udarbejde flere. Jeg glæder mig virkelig til at hjælpe dig med at finde styrke, retning og ro i din skrivning.
Vi ses på kurset!
Her vil komme links til de forskellige kurser, så snart de bliver tilgængelige. Det gør de snart!