Venter du på svar i en romankonkurrence? Jeg er blevet spurgt, hvordan det foregår, eftersom jeg har været med til at arrangere et par af den slags, og det deler jeg gerne!
Jeg kan jo kun tale for de konkurrencer, jeg selv har været med til arrangere, én på Carlsen og én på Gyldendal (den ene som medlem af dommerkomitéen, og den anden kun bag kulisserne til at shortliste), men mon ikke det foregår nogenlunde på samme måde hos andre forlag.
Jeg tænker, jeg meget kort vil opridse, hvordan vi greb det an, så vi hurtigt kan nå frem til det, der nok optager dig mest: hvordan vi valgte en vinder!
Da først redaktionen var blevet enige om at afholde en romankonkurrence, skulle vi lægge os fast på et tema. Hvad var det, vi gerne ville have? Dernæst: præmiesum, tekst om konkurrencen, dommerkomité. Når det er klaret, er der en lang ventetid, hvor man svarer på en masse spørgsmål fra forfattere, som overvejer at deltage i konkurrencen.
Endelig begynder manuskripterne at lande … Alt blev indsendt anonymt, og redaktører læste samtlige manuskripter. Helt lavpraktisk. Vi vurderede, hvad der skulle flere øjne på, og hvad der lå for langt fra det, vi søgte.
Til sidst sad vi tilbage med dem, vi vurderede havde mest potentiale, og de blev så sendt ud til medlemmerne af dommerkomiteen.
Herefter læste alle vi medlemmer af komiteen de shortlistede manuskripter og mødtes derefter til en hel dag inde på forlaget for at diskutere sagen.
Heldigvis var det ikke svært at blive enige om, hvem der skulle have førstepladsen, og så brugte vi en del tid på at finde frem til placeringen af de næste.
Endelig var det tid til med angst og bæven at åbne den medsendte kuvert og se, hvem vinderen var.
Eftersom jeg skulle være redaktør på bogen, fik jeg æren af at ringe til en overrasket og glad forfatter og overbringe nyheden. Det var også en stor oplevelse for mig!
Efter det gled processen ind i mere velkendte rammer med redigeringsrunder og udarbejdelse af omslag og den slags, indtil overrækkelsen af præmien på en scene på Bogforum. Alt i alt var det en utrolig sjov og spændende oplevelse, og jeg har altid haft et blødt punkt for den slags konkurrencer, som gør det muligt at se helt bort fra forfatteren og udelukkende kigge på manuskriptets kvaliteter.
... Og hvad er det så for kvaliteter, man er på udkig efter? Det har jeg tænkt en del over.
Vi ledte ikke efter noget, der skulle være fejlfrit, slet ikke. Vi kiggede efter potentiale, en spændende stemme, godt greb om fortælleteknik og scener, nye vinkler. Og ja, ikke overraskende kiggede vi efter interessante og troværdige karakterer, et godt plot, lækkert sprog.
Nu skal det ikke lyde, som om man sidder og læser med en tjekliste, for sådan er det ikke. Som redaktør læste jeg med et åbent sind, klar til at glemme tiden, altid på udkig efter den der følelse af at være i gode hænder og bare overgive sig til historien. Mon ikke alle redaktører læser sådan?
Hvis jeg skal gætte på, hvad du tænker lige nu: Hvordan er mit manus sammenlignet med de andre deltageres?
Og jeg har jo ikke læst dit manus, så her bliver jeg også nødt til at gætte. Mit gæt vil være: Du ligger i de øverste 5-10 procent!
Hvad får mig til at sige det?
At i de konkurrencer, jeg var med til at afholde, var der stadig manuskripter uden en eneste replik, med belærende tone eller kæmpe infodump i begyndelsen.
Så i det store og hele vil jeg sige, at der ikke er den store forskel på, om du sender dit manuskript ind til et forlag eller til en romankonkurrence (på et forlag). Den eneste forskel er, at med konkurrencen ved du, at de er på udkig efter den type manuskript, du har skrevet.
Husk det, hvis du skulle ske at få et afslag – det er bare om at få rettet til og så sende manus videre til et andet forlag. Før eller senere finder man det helt rigtige sted, og så bliver det meste faktisk nemmere derfra.
Jeg håber, du får skrevet i vinterkulden, jeg håber, du vinder romankonkurrencen, og hvis du ikke gør, håber jeg, at du husker at fejre, at du deltog! For det betyder, at du i hvert fald fik skrevet en masse, og det er faktisk slet ikke så let, som det lyder …
Kh Sara
