Om mig

Jeg er Cand. Mag i Litteraturvidenskab og uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Jeg arbejder med børnelitteratur både som forfatter, redaktør og oversætter – og jeg elsker det. Til daglig er jeg redaktør på Gyldendal i afdelingen for børne- og ungdomslitteratur, og så skriver jeg på livet løs, lige så tit som jeg kan se mit snit til det.

Min ambition er at fortsætte med at dygtiggøre mig, og mit mål er at berige den danske litteraturscene med fantastiske bøger, som læserne ikke engang vidste, at de manglede – men pludselig ikke kan undvære. Jeg vil både overraske med noget helt nyt og skabe nye klassikere, jeg vil skrive, finde, redigere og udgive det absolut bedste inden for både realisme, fantasy, kærlighed, sci-fi, spænding og humor til børn og unge, og jeg er altid på udkig efter min næste bog.

Og så glæder jeg mig stadig, hver eneste gang en bog udkommer, som jeg på den ene eller anden måde har bidraget til, for det er en fantastisk følelse.